Analyse
Tirsdag 18. apr 2017

Et taxameter, der tilskynder til kvalitet på de videregående uddannelser

Regeringen forventes snart at barsle med et forslag til en ny tilskudsordning, som skal sikre høj kvalitet og erhvervsrelevans på universiteterne. Den nye ordning skal bl.a. gøre det op med det eksisterende princip om, at universiteterne betales efter antallet af elever, hvilket tilskynder til kvantitet (mange studerende) men ikke kvalitet. Denne analyse præsenterer Krakas forslag til en ny taxameterordning, som belønner uddannelser, der formår at skabe dimittender med høj løn og god tilknytning til arbejdsmarkedet.

Analysen er omtalt i Weekendavisen d. 12 april 2017

 

Hovedkonklusioner

 

  • I dag aflønnes universiteterne primært efter antal studerende, og dermed tilskyndes de til at øge kvantiteten, men ikke kvaliteten af de studerende. Samtidig betyder høje indkomstskatter, at studerende lægger uhensigtsmæssig lidt vægt på jobmuligheder og løn ved valg af uddannelse.

 

  • Kraka foreslår, at tilskuddet til de lange videregående uddannelser lægges om, så en del af det udbetales som en procentdel af dimittendernes erhvervsindkomst justeret for de unges faglige og sociale udgangspunkt, når de begynder på deres uddannelse. Det vil give et direkte incitament til, at universiteterne lægger mere vægt på erhvervsrelevans ved at øge kvaliteten og ved at mindske optaget på mindre erhvervsrelevante og øge optaget på mere erhvervsrelevante uddannelser. Hvis tilskuddet virker efter hensigten, kan man indføre et lignende princip på de mellemlange og korte videregående uddannelse og på erhvervsuddannelserne.

 

  • Arbejdsløse indgår med 0 kr. i beregning af erhvervsindkomsten, som dermed både afspejler beskæftigelse og løn for de beskæftigede, dvs. produktivitet. Dermed er det et mere præcist mål for arbejdsformåen end, hvis man alene ser på beskæftigelsen. Der er en stærk positiv sammenhæng mellem dimittendernes erhvervsindkomst og erhvervsindkomsten for personer på samme uddannelse senere i livet. Det peger på, at dimittendernes erhvervsindkomst er en velegnet indikator for indtjeningsevne senere i livet.

 

  • Forslaget skal ses som et alternativ til detailstyring af universiteterne, men bør indfases langsomt. F.eks. kan man annoncere, at reformen indfases gradvist fra fem år frem i tiden til 10 år frem i tiden, hvilket giver universiteterne tid til at reformere uddannelserne og dermed øge erhvervsindkomsten. Hvis tilskyndelserne viser sig at virke, kan man på sigt vælge at lempe på kvalitetssikring i form af akkreditering og på reguleringen af optaget på eksisterende og nye uddannelser. Det kan give gevinster i form af afbureaukratisering.

 

  • Det er vigtigt at justere for de unges faglige og sociale udgangspunkt, når tilskuddet beregnes. Ellers tilskyndes uddannelserne til at tiltrække de dygtige studerende og fravælge de svage. Analysen illustrerer, hvordan denne justering bør foretages.

 

  • Reformen kan øge udsving i og usikkerhed omkring indtægterne for universiteterne. For at imødekomme disse problemer, kan det være nødvendigt at øge bemyndigelsen til, at universiteterne kan have en formue som buffer.

 

  • Reformen vil som førsteordenseffekt medføre en omfordeling af tilskud fra humanistiske, teologiske, jordbrugsvidenskabelige og kunstneriske uddannelser til samfundsvidenskabelige, sundhedsfaglige og tekniske uddannelser. Uddannelser som kunsthistorie, etnografi og filosofi ligger under 100.000 kr. gennemsnittet af dimittendindkomsten. Hvis tilskuddet sættes til 10 pct. af erhvervsindkomsten fem år efter dimittendtidspunktet, og reformen er udgiftsneutral, vil de skulle afgive omtrent 60.000 kr. pr. studerende i forhold til i dag. Uddannelser, som tandlægestudiet, revisoruddannelser og medicin, som ligger omtrent 100.000 kr. over vil modtage omtrent 60.000 kr. pr. studerende.

 

  • I debatten om en reform af bevillingssystemet har bl.a. Uddannelsesministeriet påpeget, at bevillingerne bør afhænge af et mål for kvalitet, som afspejler god undervisning og god faglighed hos de studerende.1 Dimittender, som har modtaget god undervisning og er fagligt dygtige, vil være mere efterspurgte på arbejdsmarkedet og have højere erhvervsindkomst. Således vil et taxameter baseret på erhvervsindkomst i sig selv tilskynde til høj faglighed.

 

  • Fra politisk hold kan der være et ønske om at sikre faglighed, som ikke belønnes på arbejdsmarkedet, f.eks. kan det være et mål at skabe reflekterede og velinformerede samfundsborgere med et demokratisk sindelag. Det kan i givet fald opnås ved at stille krav om, at de studerende undervises i fag, som er rettet specifikt mod det pågældende politiske mål, eksempel filosofikum. Kvaliteten i disse fag kan sikres ved at lade en del af taxametertilskuddet afhænge af, hvordan de studerende klarer sig i eksaminer i de pågældende fag, idet karaktererne gives af et uafhængigt censorkorps. Det vil give øget tilskud til uddannelser, der gør noget særligt ud af at nå de pågældende politiske mål.

 

Download