Analyse
Torsdag 7. apr 2016

Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende

Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4 i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve for at komme ind. Dette notat ser på, hvordan det er gået de unge, som har under 4, men har gået i gymnasiet. Dels undersøges omfanget af frafald i gymnasiet, dels undersøges hvor mange unge, som bruger studenterhuen til at læse videre og færdiggøre en videregående uddannelse. Redaktionen af analysen er afsluttet d. 5. april 2016, dagen før regeringens endelige udspil blev præsenteret.

Hovedkonklusioner:

  • I analysen betragtes grundskoleårgangen fra 2002. Ud af dem, som starter på en gymnasial uddannelse, er andelen, der gennemfører, 70 pct. for dem, som ikke klarer et adgangskrav på 4. For dem, som klarer adgangskravet, er den 84 pct.

 

  • Halvdelen af de studenter, som ikke opfylder et adgangskrav på 4, har efterfølgende fuldført en videregående uddannelse. De får typisk en mellemlang videregående uddannelse som f.eks. pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer eller socialrådgiver.

 

  • Konsekvenserne af adgangskrav afhænger også af, i hvor høj grad kravet øger unges motivation til at yde en større indsats i skolen. Hvis det i særlig grad er unge med bogligt talent, som gør en ekstra indsats, vil tendensen til at adgangskravet udelukker disse unge blive mindre udtalt. Størrelsen af denne effekt er usikker.

 

Anbefaling:

  • Analysen peger på, at karakterkrav på 4 vil lukke døren for mange unge, som har evnerne og lysten til at læse videre, hvilket er uhensigtsmæssigt. Hvis man alligevel ønsker at indføre karakterkrav, bør man overveje at lade en dør stå på klem for dem, som ikke lever op til kravet. F.eks. ved at friholde HF eller ved at lave en alternativ adgangsprøve evt. kombineret med en samtale på den pågældende gymnasiale uddannelse.

Download